Om os
Om os:
Kære kunde
VinoSorana er en familieejet virksomhed beliggende i Sorø på Vestsjælland.
Vores shop er web baseret og vi tilbyder altid gratis levering til vore kunder.
VinoSorana drives af passion for vin og gode kundeoplevelser, og du skal kende os på vores udsøgte service.
Vores mission:
Vores mission er at levere kvalitetsvin til danskerne uden fordyrende mellemled, og samtidig fokusere på samspillet mellem maden, råvarerne og vinens betydning for det perfekte måltid.
“Passion for vin - kvalitet til fair pris”
Vores Passion:
Vin er mere end blot en drik - det er en oplevelse for sanserne og en dyb forbindelse til naturen, håndværket og historien.
Vores passion for vin, stammer fra en ægte fascination af vinens kompleksitet og variation.
Vi finder selv alle vin på vores rejser igennem Italien og Frankrig, og vi besøger alle vinmagere på deres vingårde. Gode relationer dannes og langvarige venskaber opstår. Det styrker passionen for det vi laver.
Vi tror på at vin ikke kun er for de erfarne kendere, men for alle der ønsker at opdage, smage og forstå.
Hver vin har sin egen karaktér og stil, og vi ønsker at dele denne glæde og nysgerrighed med vores kunder.
Uanset om du er ny i vinens verden eller er en erfaren vinsmager, er der altid noget nyt at lære, smage og opleve.
Vi er her for at være din guide, på din egen vinrejse - uanset om du er på jagt efter den perfekte middagspartner, eller ønsker at udforske nye smagsnuancer.
Vores motto:
Vi mener det faktisk.
God vin skal være til at betale, og derfor arbejder vi altid for at holde priserne nede. Det kommer alle vore kunder tilgode.
Vi har ingen fordyrende mellemled eller falske rabatter.
Det kalder vi “fair pris”.
Vores mål:
Gode stunder med gode venner, lækker vin, mad og hygge.
Man er ikke i tvivl når alting spiller sammen - de gode oplevelser bliver hængende ekstra længe i hukommelsen, og man får lyst til mere af det samme.
Har du brug for vejledning til den helt rigtige vin, skal du kontakte os.
Vi brænder for at hjælpe vores kunder til de bedste vinoplevelser.
Det er vores mål.
Vi går efter de bedste producenter, som ikke nødvendigvis gør et stort nummer ud af sig selv, men som vi kan stå inde for, når det gælder smag, kvalitet og pris.
Vi arbejder hårdt for at kunne præsentere en flot og velfungerende hjemmeside, korte frister på levering af vin og gode priser.
Vi arbejder også konstant for at levere et bedre produkt og udvikle på vores koncept, og synes selv at vi er kommet godt fra start.
Vi vil brede kendskabet om vores vin ud til vores netværk, gennem vinsmagninger på vores egen matrikel men også i foreningslivet, i private hjem og i virksomheder.
På vegne af Vino Sorana
Anne, Brian og Benjamin
book os til vinsmagninger her: info@vinosorana.dk

Vinsmagningsrummet, Asser Riigsvej 4, 4180 Sorø
